Sagte vender hun Hovedet halfft
Lyddende fjernt til Ord som bli'r talt
Et Sted under Bakken, om Hiertets Vee


Pigen:
"Sola gaar bak Aase ned

Skuggan' bli saa lange
Natte kjem snart atteved
Teke meg I Fange"


De Taaren dend fulgte hendes Savn
Een Lengsel hiem til siine

Hun vilde saa gierne hafve dem I siin Favn
Sorrigen sadte Rood I navnlos Piine


Hun graader
Hun falmer
Hun seer ey paa Nattesti


Hun falder I Sofn paa Moseseng
Oc aldting tier

Saa decker et Mulm
Hendes Drommers Stier