En pige fandt københavn
Troed´ hun var mere end sit navn
Vinden bar hende frem

Hun stod på hovedbanegården
Så ikk´ byens forfald
Ren som natten var lang

Flere mennesker end hun forstod
Flere end hun forlod
Ingen bar hende frem

Nej der var ingen så
Der var ingen der hørte Alda's svanesang


Alda kalder
Kom ta' mig hjem
Husker hende I min favn

Alda kalder
Hun falder ned
Og blir slugt af københavn


Hun kom en nat fra Thorshavn
Havde en drøm og et savn

Hun ville flyve højt
Men hendes vinger blev kolde
Byen hev hende ned med falske sireners fløjt


Alda kalder
Kom ta' mig hjem

Husker hende I min favn
Alda kalder
Hun falder ned

Og blir slugt af københavn

Vandrer rasløst rundt

Ka´ ikke finde sig selv
Fortabt og forladt
Så hun finder sin fred foran toget