Møgluder. Hvordan fanden ku' jeg gøre det?
Jeg burde tage mit forgrædte næb og tørre det.
For hvad er det egentlig, jeg er så ked af?

Jeg tog dig og vendte tommelfingeren nedad.
Du gav mig dit hjerte. Jeg sku' holde det,
bære ansvaret for den smerte, jeg ku' forvolde det.

For jeg var mere end en elsker; en ven
Men nu hvor jeg er færdig med det, så får du det igen.
Så kan du putte det tilbage under jernskjorten.

I din vrede, der ulmer som en fjern torden.
Når du tænker på hele ironien i det.
Du havde et liv, og jeg var $#&@ing pigen i det.

Og du har givet den gas, og du har såret mig
men i de hårde tider har du også båret mig
var svært at fatte, at det var vores endeligt

og du skal vide, jeg havde det også elendigt.

OMKVÆD:

Lykken vender, når du mindst venter det
Og lige pludselig er der intet, der kan ændre det
Du har en bitter smag

i munden og det smitter af.
(Shh)
Lykken vender, når du mindst venter det

Og lige pludselig er der intet, der kan ændre det
Du har en bitter smag
i munden og det smitter af.


Pludselig forstår du folk, der dræber deres eks,
dem der dør af sorg, når de mister mere end sex,

den der stalker hende; forfølger et minde,
dem hvis hele liv går i vasken for en smuk kvinde
Men jeg skulle ikke bilde mig ind, at det skete for dig

alfa-han; du var skabt til noget mere end mig.
For pludselig så du alle mine fejl og mangler
ikke en prinsesse, bare en ho ligesom alle andre.

Du dansede med den hvide dame, det gjorde mig trist til mode.
Du var aldrig hjemme, alligevel var det her du boede.
Vi gik og drømte om børn og et rækkehus

du endte med at købe nærhed i det frække hus
og du fandt tryghed alle de forkerte steder
tomme, korte, falske og hule glæder.

Men det virkede, og det var pointen
Din kærlighed til mig sku' dø, du ville glemme den.


Omkvæd
Lykken vender, når du mindst venter det
Og lige pludselig er der intet, der kan ændre det

Du har en bitter smag
i munden og det smitter af.
Kvinde din.

Lykken vender, når du mindst venter det
Og lige pludselig er der intet, der kan ændre det
Du har en bitter smag

i munden og det smitter af.

Har altid vidst at vi to nok sku' blive chill igen

modvilligt sku' jeg gi' slip på min bedste ven
og du håbed' inderligt, jeg vil fortryde det
og hvis den tid kom, så ville du nyde det.

Vi stod tilbage alene med et tomrum
troede på os men var åbenbart godt dumme.
For tror du ikke jeg havde det præcis som dig?

gang på gang tog du hjertet og rev ud af mig.
Men følelser som kærligheden vakte
vi har ikke gemt dem væk, de er intakte

og verden den er en stor buffet
jeg fik det rette tilbud, og jeg slog til
Jeg drømmer stadig om de vilde romancer

jeg håber inderligt Camilla tør at gi' dig flere chancer
vi to, vi går venskabets vej
du er ikke færdig med hende, men dit hjerte er færdigt med mig.