Til jorden bladene fald,
Til kamp blev der kaldt
Jætter og aser samledes til krig

Fra skovens dyb rungede deres skrig
Økser og køller blev voldsomt svunget
Selv børn og unge var med i kampen tvunget

Jætte og aseblod i bladene mødtes
Til Hell og Valhall skulle sjælene flyttes


2 vers:
En vældig jætte kom til slaget
Menneskefolket jamrede og klagede

Fire krigere til undsætning kom
De kæmpede bravt, jætten faldt om
De jublede af glæde, de troede slaget var !@#%

Men i horisonten så de en trold med en lut
Den slog strengene an, og mange aser faldt
Da en frygtelig drage blev hidkaldt


Blodrøde Blade, lå i skovens mulm
Jætterne faldt, og døde i efterårskulden

Blodrøde Blade, faldt fra træernes top
I skovens bløde bund, rådnede jætterne op


3 vers:
Dragen spyttede med ild og brækkede sig med syre
Menneskehæren løb af sted som tusind løbske tyre

Menneskene led under voldsomme tab
Da mange af dem endte dens gab
Skællet skin, så stærkt som stål, umuligt at slå itu

Men sårbart som et kid, var dragens blottede bug
Her slog vi til, med sværd, spyd og lanse
Aldrig skal en jættehær Sylvatica standse