Jeg kendte engang byens Alberte
Hun var det sødeste man kunne kende til
Hun var venlig imod alt og alle

Og hun var især venlig overfor mig

Hendes moder arbejdede på pubben

Og hendes fader var !@&^ude på druk
Så det hele stod jo meget klart
Alberte måtte klare sig selv


Hun spurgte af og til de gamle
'Har i ikke nogle penge til mig?'

Men hendes fader så på hende og sagde
'Gå nu væk eller få nogle smæk!'


Hun hjalp af og til sin moder
På pubben dansede hun natten lang
Der var mænd der savlede over hende

Men Alberte savlede ikke igen

En dag der forlod hun hjemmet

Hun ville finde den rette ægtemand
Som kunne give hende alt det hun manglede
Ja her var der vist tale om kærlighed


10 er der nu gået
Og hun fandt aldrig hendes livs kærlighed

Mon overhovedet denne kærlighed findes?
Ja det spurgte hun ofte sig selv


Alberte hun gør det for penge
Alle de jobs hun søgte sagde nej
Så Alberte havde ingen anden udvej

End at gå på gaden og sælge sig selv

2 år mere og hun tog billetten

Ja de fandt hende på gaden stiv og kold
Hun havde junket sig selv ind i armen
En overdosis skulle blive hendes død


Nu ligger hun i jorden begravet
Jeg besøgte en dag hendes grav

Jeg lagde nogle blomster og tog en pensel
Og her er ordene på stenen jeg skrev


Jeg kendte engang hende Alberte
Hun var det sødeste man kunne kende til
Hun var venlig imod alt og alle

Og hun var især venlig overfor mig