[Verse]
Det var en normal aften i November
Jeg gik en lille tur og fik pludselig travlt

Jeg sagde at kulden bed, at jeg skulle skynde mig hjem
Og håbede at ingen så mig gå uden om dig


[Verse]
En ubelejlig samvittighed kom snigende
Spurgte mig tørt hvad chancen var

For at en anden ville finde dig

[Verse]

Der i et ynkeligt forsøg på en medmenneskelig gestus
Rakte jeg hånden frem
Kun for at indse at jeg ikke kunne nå dig

Fra der hvor jeg selv lå

[Chorus]

Måske kunne jeg have brug for en
Der vil bære over med mig
En der vil løfte mig op

Føre mig ud af dette selvskabte mørke
Måske kunne jeg have brug for en
Der ville være større når jeg

Når jeg er den mindste, jeg er den mindste
JEG ER DEN MINDSTE


[Chorus]
Måske kunne jeg have brug for en
Der vil bære over med mig

En der vil løfte mig op
Føre mig ud af dette selvskabte mørke
Måske kunne jeg have brug for en

Der ville være større for jeg
For jeg er den mindste, jeg er den mindste
JEG ER DEN MINDSTE